BRODERLOGE NR. 88, OLE RØMER

UNDER DEN UAFHÆNGIGE STORLOGE FOR KONGERIGET DANMARK

Videnskabsmanden Ole Rømers Historie

I.O.O.F.

Revideret:02-09-2017

 

Ole Rømer – videnskabsmand og samfundstjener.
 
Lad os først starte i 1644 – helt præcist den 25. september 1644 hvor Ole Rømer bliver født i Kannikegade her i Århus. Ole Rømers fulde navn var Ole Christensen Rømer. Hans far hed Christen Pedersen Rømer - han var handelsmand og det menes at han stammede fra Rømø, deraf navnet Rømer. Oles mor hed Anne Olufsdatter Storm. Christen og Anne fik i alt 3 børn.

Familien boede i en ejendom ved Mindet, et område nær det nuværende Åboulevard 12, som strakte sig ud mod bugten, hvor det nuværende Havnegade 40 findes. Da hele

kvarteret omkring Mindet nedbrændte i 1659 som følge af et svensk bombardement flyttede Familien Rømer til en ejendom i Skolegade.
 
I årene 1657-1660, hvor svenskekrigene rasede, var Århus besat af fremmede tropper. Først svenske og siden den danske konges (Frederik III) hjælpetropper som var tyskere og polakker. Dagbogsskildringer tyder på at specielt de sidste var en endnu større belastning for civilbefolkningen end svenskerne.
 
Da krigen var ovre kom der i 1661 misvækst til den hårdt ramte by. Det fremgår dog at Ole Rømers far var forholdsvis velstillet, idet han foruden at være handlende også var skibsreder. Om Ole Rømers far ved vi endvidere at han havde en lille samling af nautiske instrumenter og bøger. Disse benyttede sønnen og herved blev interessen for astronomi og matematik lagt.
 
I 1662 blev Ole Rømer student fra latinskolen og begav sig til København for at studere på Universitet. Den unge student mødte professor Rasmus Bartholin som fik meget stor indflydelse på ham. Dengang var det skik og brug at hver student udpegede en af professorerne som sin ”præceptor” der skulle hjælpe og overvåge studenten. Ole Rømer valgte Bartholin, der var en berejst mand, havde mange videnskabelige kontakter i udlandet og arbejdede med matematik, medicin, astronomi – og dansk! Det sidste var uhyre særpræget for en så lærd mand fordi latin netop på det tidspunkt havde sin glansperiode i Danmark.
 
I en anden kilde står beskrevet at Ole Rømer ikke bare kom til København for at studere, men også for at arbejde som tjener i huset - ”domesticus” - hos Bartholin. Hvorvidt det er rigtig skal stå uvist, men faktum er at Ole Rømer i sine studieår boede hos Bartholin og således stod i forreste række da kong Frederik III i 1664 overdrog professoren en meget speciel opgave.
 
Kongen havde i udlandet købt Tyge Brahes gamle observationsjournaler af eleven Johannes Keplers søn og ville nu have dem gennemgået, redigeret og trykt. Dette arbejde skulle Bartholin forestå og til formålet fik han penge af kongen til at ansætte 6 studerende som hjælpere. Tyge Brahes observationer var indsamlet på Hven gennem 20 år. Det var et omfattende og videnskabeligt krævende arbejde at gennemgå det enorme materiale og ikke mange studerende magtede opgaven, men Ole Rømer gjorde og han blev med Bartholins egne ord ”den bedste hjælper”. Bartholin kaldte ham ”min domesticus”. Der er ingen tvivl om at disse år med Tyge Brahes journaler og Bartholins viden prægede Rømer afgørende og lagde kursen for hans videre bedrifter som videnskabsmand.
 
 

Logens devise
Mel.: Danmark dejligst …….
 
Ole Rømer som den første
lysets tøven fandt;
han et navn blandt verdens største
ved sit virke vandt.
Også vi skal lyset kende.
“Ole Rømer” vil det tænde:
Venskab, kærlighed og sandhed
skal i hjertet brænde.

Henning Schrøder.
 

Interesserede kan søge mere oplysning om videnskabsmanden Ole Rømer på internettet. Søg f. eks. efter Ole Rømer på Google.