BRODERLOGE NR. 88, OLE RØMER

UNDER DEN UAFHÆNGIGE STORLOGE FOR KONGERIGET DANMARK

Varna Palæets Historie.

I.O.O.F.

Revideret:02-09-2017

 

 

Varna Palæet et af Traktørstederne i Marselisborgskovene.

 
De gamle traktørsteder i skoven udgør et kapitel i byens historie, og den foretagsomhed og det liv, der udfoldede sig omkring dem, hører i dag til en svunden tid.

I 1896 blev Marselisborgs jorde købt af Aarhus Kommune for knap 1,2 millioner kroner.
 

Det blev nu meget lettere for byens borgere at få adgang til den smukke kyst og skoven idet to turistbåde allerede i 1896 begyndte at lægge til tæt ved Varnamøllen.
Det var dampbåde der sejlede fra Toldboden i byens centrum til områderne ved Varna og Ørnereden.
 
- hvorfor navnet Varna?
Der har i tidens løb været fire baroner, der har båret navnet Gersdorff på Marselisborg Gods.
Den seneste baron, som overtog godset i 1825, Christian A. Gersdorff (1795-1849), var titulær general og havde været i den russiske zars tjeneste. Han havde opholdt sig i Bulgarien ved Sortehavskysten under den russisk-tyrkiske krig og er ophavsmanden til de særprægede lokalnavne, Varna og Silistria.

På Gersdorffs tid var Varna en vigtig fæstningsby, og han har måske fundet en vis lighed mellem den bulgarske bys smukke beliggenhed og omgivelserne i Århus med dens skov, kyst og bugt.
Stedet fik i hvert fald navnet Varna, selv om der endnu ikke var en bygning med dette navn. Varna er bulgarsk og betyder efter sigende ”smuk udsigt”.

Det nuværende Varna blev opført efter en byrådsvedtagelse i januar 1908. Anledningen var den kommende Landsudstilling i 1909.
En Pavillon skulle opføres ved Ørnereden og en anden ved Varna.
Begge bygninger skulle stå klar til Landsudstillingen, men det lykkedes kun at få Varna pavillonen færdig til tiden.

Varna er tegnet af arkitekten Eggert C. Achen
Arkitekturen blev stærkt omdiskuteret, og nogle frygtede, at bygningen ville skæmme skoven.

Varna nåede med nød og næppe at blive færdig til tiden, dvs. til Landsudstillingens åbningsdag den 18. maj 1909.
Da Varna åbnede - og i tiåret derefter - kunne man med besvær gå ad en marksti mellem kålroe- og kornmarker for at nå frem til traktørstedet – næh, Varna var stedet, man kom sejlende til.

Den lokale Ellen (Holm) Gottschalch (1894-1981) fra Vejlby sang sine første viser på Varna og blev senere kendt skuespiller og musicalstjerne bl.a. fra filmen “Mød mig på Cassiopeia” (1951) med ”Gå ud og gå en tur” og den yderst populære operasanger og aarhusdreng, Johannes Fønss eller “Fønsebassen”, som byen kærligt kaldte ham, lod sin mørke bas lyde i sommernætterne.
 
I 1917 indlagde kommunen elektricitet.
 
Varnas første vært, S. P. Nielsen, blev i 1919 afløst af sin nære medarbejder Adolf Kragh-Hansen. Han havde værtskabet til 1942. Adolf Kragh-Hansen fortsatte de populære fredagssoiréer fra S. P. Nielsens tid med samtidens store navne. Der optrådte tidens mest populære orkesterledere Fini Henriques og Kaj Julian. Desuden kunne århusianerne høre en af et par generationers mest folkekære sangerinder, Raquel Rastenni.

Varna fik en overhaling i 1937/38, hvor der blev genskabt et stort lokale med parketgulv og PH-lysekroner. Hidtil havde Varna været opdelt i afdelinger.
I1940 stoppede turistbådene sejladsen på grund af krigen.
 

Det myldrede nu med tyske gæster, og senere overtog ”gæsterne” selv ”Kurhaus Varna”.

Århus Kommune som ejede Varna solgte Varna til Odd Fellow Ordenen i Århus.
Ordenen havde til huse i logebygningen i Christiansgade, hvor forholdene var blevet for trange.
I 1969 fik Ordenen mulighed for at købe Varna, der blev overtaget året efter for 850.000 kroner, men der fulgte betingelser med i købet. Der skulle fortsat drives offentlig restaurant, bygningens ydre måtte ikke laves om, og Varna skulle hjemfalde til kommunen efter 75 år.